Tirsdag den 8. juni 2010 Upsala
I dag skal vi mod Winnipeg. Vejret starter OK men går over i regn og det regner det meste af eftermiddagen. Jeg kører det meste af tiden på de lange stræk, så Erik også får set noget af landet. Vi så det første rådyr ved vejen og Erik så en bjørn tæt ved vejkanten.
Vi kommer ind i den næste provins Manitoba og ved disse ”grænseovergange” er der næsten altid turist info. Vi går ind i denne og hun er utrolig flink. Vi får kort og bøger med og vi er specielt interesseret i national parker. Her koster camping 12-20 $ og der er ingen park fee. Det er betydeligt billigere end i Ontario, hvor vi i en national park betalte 29 $ uden strøm. Her får vi lov at overnatte på parkeringspladsen. Der er 2 andre der også gør det. KM 426
Onsdag den 9. juni 2010 Grænsen til Manitoba
Så skal vi op i en national park. I går valgte vi en campingplads ud. Vi vil blive i 2 dage og få lavet nogle e-mails, som vi kan sende når vi kommer til et net. Vi har valgt Big Whitesheel Lake Camping. Det er små veje vi kører på og vi ser 1 rådyr med kid og Erik ser masser af bæverbo og -dæmninger. Vi finder pladsen og får en stor plads med strøm. Vi slår forteltet op for første gang på denne tur. Vejret er lidt la, la.
Det blæser en del og vinden er kold. Der er en hikingtur men stien er blevet til et helt vandløb, på grund af at de har fået masser af regn. Vi får begyndt på vores rejsemail, Erik får redigeret billeder og jeg får skrevet dagbog. Sidst på eftermiddagen bliver det koldt så vi må trække ind i bilen. KM 72
Torsdag den 10. juni 2010 Big Whitesheel Lake
Vi fortsætter hvor vi slap i går. Vi sidder både ude og inde. Vi går også en tur rundt i området, men der er meget vådt alle steder så det er mest på vejene vi går. Til aften kommer naboen og spørger om vi vil have nogle fisk til aftensmad. Det vil vi gerne og vi får 4 filer. De smager rigtig godt med kartofler og hollandaise til. Rigtig god mad. Fisken er en Walleye.
Fredag den 11. juni 2010 Big Whitesheel Lake
I dag vil vi videre til Winnipeg. Det småregner og har regnet en del i nat, men vi får slået forteltet ned og ind i bilen uden de store problemer. Vi har snakket om at gå et trail, men det er alt for vådt til det. Naboen kommer over og spørger om vi kunne lide fisken og om vi vil have mere. Det vil vi gerne. Han henter 4 frosne filer til os. Desuden siger han at vi kan holde i hans baghave i Winnipeg.
De bor meget tæt på the Forks, i centrum af byen. Hans kone vil komme med informationerne, han skal ud og fiske igen. Vi får deres navn og adresse, og de vil ringe til den ene nabo, så hun ved at vi kommer og at det er OK. Det er vi virkelig glade for. Vi kører derind ad. På vejen ser vi lige The Petroforms of Manitoba. Det skulle være nogle sten der er lagt i en formation som bl.a. en skildpadde m.m. problemet er at de ligger over et område på 36 m x 24 m den enkelte stenformation, så det er nok noget der skal ses oppefra eller fortælles af en guide. Vi går rundt i det men får intet ud af det.
Vi ser også et lille vandfald ved The Seven Sisters Fall. Da vi står og ser på det, undre det mig at man har sat nogle figurer af pelikaner ud i vandet. Det er rigtige pelikaner der venter på fiskene der kommer igennem faldene. De står bare så stille. Sjovt at se. Med hjælp af GPS’en finder vi deres hus og installerer os. De sagde vi bare kunne tage strøm fra garagen. Naboen kommer også over med hendes søn. De taler med os og inviterer os til aftensmad kl. 19.00. Det glæder vi os til. Vi bor hos Dave og Heather Paterson, 326 La Verendrye St., Winnipeg. Naboen hedder Chris Dugas i nr. 322. Hun er af fransk/svejsisk afstamning og tager til Frankrig/Schweiz på ferie. KM 168
Lørdag den 12. juni 2010 Winnipeg
I dag skal vi ind og se byen. Vi kan gå derind. Vejret er lidt la, la. Det støvregner en gang imellem og er noget overskyet. Vi går ind til the Forks. Det er et stort grønt område med butikker i de gamle lagerbygninger, meget hyggeligt.
Der er noget børnefestival i byen, så en stor del af the Forks er lukket af, da man skal betale for at komme ind. Der er ikke mange gæster til denne festival. Det ser ikke ud til at det kan løbe rundt. Et andet sted er der konkurrence i skotsk dans for børn. Det enkelte barn danser alene og bliver bedømt af tre dommer. Musikken spilles på sækkepibe og både musik og dans er meget ensformigt. Det er kedeligt at se på. Vi får købt gave til Marcus, så skal den bare sendes. Vi tager shuttle-bussen til Downtown og går lidt rundt. Der er mange native/eskimoer her og det virker som om de ter sig ligesom grønlænderne i Danmark, med at drikke sig fulde og skabe sig. Mange af dem tigger også.
Naboen har inviteret os til middag i aften. Vi køber en flaske rødvin til hende og chokolade til hendes dreng. Hun har inviteret sin ven Bob med. Det er rigtigt hyggeligt. Der bliver snakket meget. Bob er meget berejst har bl.a. rejst i Afghanistan, Pakistan og Indien i slut 60’erne og begyndelsen af 70’erne. Det er en rigtig hyggelig aften og vi går først hjem kl. 00.30. En rigtig god dag.
Om vinteren er gennemsnits temperaturen mellem -20 til -30 grader. Men det er en tør luft, så det føles ikke så koldt.
Søndag den 13. juni 2010 Winnipeg
I dag går det videre. Vi talte med Chris og Bob i går vedr. Den videre tur og de sagde at vi skulle undgå Highway 1, den er alt for kedelig. Vi skal tage en af de andre der er mere og se, og mindre lastbiler. Det gør vi. Vejene er meget flade og lige ud. Der er masser af marker rundt omkring og masser af vand. De plejer ikke at få så meget vand. Deres sommer er normal varm og hed.
Vi tager op til en national park der hedder Riding Mountain national park. Der er for en del år sat bison ud og de lever og vokser i bedste velgående. Dem vil jeg gerne se. Det er et stort område og belært af sidste gang går vi ind og taler med dem for at finde det bedste sted for os. Det bliver lake Andy. Der kommer vi dels forbi bisonokserne og der er et hiketrail, som skulle være interessant, tæt på. I national parken på vej til campingpladsen ser vi en sort bjørn gå over vejen. Da vi kommer derhen er han væk.
Vi ser kun en enkelt bison, hvad vi er lidt skuffet over. Vi finder en campingplads lige ned til søen som på kortet er meget lille, men er kæmpestor. Efter aftensmad går vi en tur og finder ud af at campingpladsen er meget større end vi først troede. Den går helt ned til indhegningen omkring bisonnerne. Ved 10-tiden om aftenen kommer en bil forbi os og siger at der er masser af bison nu på den åbne plads. Vi tager bilen derned, vi må ikke gå rundt indenfor indhegningen, og ser rigtignok masser af bison. De er i alle størrelser. De helt store hanner, som kan veje op til 3.000 lb +, hunnerne med deres nye lysebrune kalve og større kalve/ungkvæg. Der er bl.a. 2 unge tyre der prøver at sloges. Sjovt at se. Det er dejligt at vi fik dem at se. Her er mange myg og det varer længe inden vi falder i søvn. KM 337
Mandag den 14. juni 2010 Riding Mountain national park
Her til formiddag vil vi gå en tur rundt om Andy Lake.
Vi går en dejlig tur i ca. 2 timer. Det er noget varmt, så vi ser ingen dyr. Sporet vi går af er meget mudret, dels på grund af meget vand og dels fordi de også rider denne tur. Hestene bliver ved med at holde sporet dårligt. På vejen tilbage går vi lidt længere væk fra sporet for at slippe for de store vandpytter. Da vi kom tilbage til bilen var vi begge fyldt af store tæger. De havde endnu ikke sat sig fast, men vi måtte undersøge hinanden og vores tøj, skifte tøj og lægge det tøj vi havde haft på ned i en pose og så til vask.
Vi havde begge helt utrolig mange på os og disse tæger kunne hoppe. De var ca. 1 cm store. Vi kører videre til den næste provins Saskatchewan. Her er der en by der hedder Stockholm med 2 campingpladser, så der tager vi til. Byen er meget lille og campingpladserne ligger et stykke væk. Vi kører ned til campingpladserne. De ligger i et skønt område med bakker og søer/flod nede i dalen. Vi kører efter en campingplads med vaskemaskine/tørretumbler. Der er ingen med disse faciliteter, så til sidst tager vi bare en der ligger ud til en sø. Klokken er næsten 8, men da vi kørte over grænsen fik vi en time ekstra. Det finder vi først ud af senere på aftenen. Erik kunne ikke forstå hvorfor det var så lyst. GPS’en sætter tiden, det gør telefonen også, men da dækningen de fleste steder er lig 0, viste vi ikke at der var en ny tidszone. KM 262
Tirsdag den 15. juni 2010 Sunset beach (vej 247)
Her til morgen får vi gjort rent og skiftet sengetøj. Vi finder en vaskemaskine/tørretumbler på vejen. Vi tager tilbage til det sted i går, hvor de siger der er vaskeri. Erik går derind, men det er kontor, vaskeriet er under posthusskiltet. Meget logisk. Vi får vasket og tørret, og lige efter frokost er vi klar til at køre.
Vi skal se W.R. Motherwell homestead. Et farmerhus fra 1912. Det er bare en velhavende farmer og han var også medlem af regeringen som landbrugsminister. Meget sjovt at se. Der var også en traktor fra den gang. Meget stor med jernhjul næsten på højde med mig. Den kørte på benzin. Desuden var et tærskeværk, også mega stor.
Der var også en gris, der havde folet for en uge siden, og høns som de så ud dengang og nogle enkelte heste. Hestene lånte de fra de omkringliggende gårde. 2 af hestene så noget syge ud, den ene hostede meget og den anden var bare skind og ben. Guiden fortalte at i ejerens stormagtstid havde han 32 heste, som man om vinteren slap løs, og om foråret tog alle farmerne ud for at finde alle hestene igen og fordele dem mellem sig. Han havde ikke råd til at give hestene foder hele vinteren. En interessant ting. Vi tog videre mod hovedstaden Saskatoon. Vi kommer til Lanigan, hvor Lions driver en campingplads. En OK plads til 12$.
Lækkert badeværelse. KM 263
Gallery Manitoba
